Mega fedt – så kan Kangamiutter vel spise gratis på den nye restaurant?
Niksen biksen! Men vi er SELVFØLGELIG alle sammen velkomne, og vil (ifølge Thomas og Kirsten) til enhver tid få den royale behandling, vi selv synes, vi fortjener!
Og selvom vi i Kangamiut (og Vintherbørn for den sags skyld) er helt udenfor indflydelse, så kunne nogle af os godt finde på at kæmpe for en inkluderende vinmenu, så man kan få sig en solid Meursault, og den friske fiskehandler kunne jo øjne muligheden for at prakke de nye restaurantejere nogle gode seafood-produkter fra Kangamiut på, så vores produkter kan få noget gratis reklame i hovedstaden…
Vi krydser fingre for, at alt papirarbejdet falder på plads i løbet af de nærmeste dage og ønsker Thomas og Kirsten held og lykke med det gastronomiske projekt, der – hvis alt går vel – kan slå dørene op en gang i det nye år.
Billede: Eksempel på folk, der godt kan lide en god Meursault